Dagligdagen

Dagen i min private pasningsordninge vil være:

Kl. 07.00 åbner jeg, og der vil være morgenmad til de børn der ikke når at spise hjemmefra. Der vil være havregryn/grød, øllebrød eller boller med ost/marmelade.

kl. 09.00 er det tid til lidt frugt og brød.

kl. 11.30 spiser vi rugbrød med forskelligt pålæg (kød/fisk) og grøntsager.             Indimellem vil vi få varmt mad.

Ca. kl. 12.00 er det tid til en middagslur. (Nogle børn har måske også brug for at sove formiddagslur)

kl. 14.30-15.00 spiser vi eftermiddagsmad, frugt og brød.

kl. 16.00 siger vi farvel. Fredag dog kl. 15.00

Mellem måltiderne, har vi god tid til at lege. Vi går i legestue en gang om ugen i vores Bylivshus på Kirketorvet 10, sammen med 7 kollegaer, og deres børn.

Vi mødes sammen på legepladserne rundt omkring i Tranbjerg, går til børnesalmesang i kirken om tirsdagen, og er ind imellem på tur med bus/tog, fx. for at se det lille tog på banegården eller Dokk1.

Vi går på biblioteket, hvor vi leger, og ser teater når der er det. Og så besøger vi de andre private børnepassere, og de kommer på besøg hos os. 

Vi er på tur i nærområdet, går tur i skoven og vinker til letbanen.... Vi holder selvfølgelig fødselsdag, når der er en der har det.